lørdag den 11. december 2010

Lærernes læring og frivillig tvang

Lærernes læring:
Når jeg er ude i klasserne for at undervise eleverne, er det lige så meget for at lærerne får et større/bedre kendskab til emnet. I dette tilfælde er det at producere billed-, lyd- og videofiler og overføre det til computeren. Mit håb er at lærerne en anden gang selv er i stand til at undervise i dette. Det er derfor vigtigt for mig at læreren er til stede, når jeg laver kurset, og der ikke fx er vikar på.

Frivillig tvang:
I første forløb i dette projekt, lavede jeg undervisningsforløb og var ude at undervise i 0.-6. klasse i informationssøgning. Dette var ikke frivilligt.
I dette forløb, hvor vi arbejder med billede, lyd og video har jeg tænkt, at de lærere, der føler de selv kan undervise i dette, ikke skal påtvinges et kursus fra mig. For dog at "tvinge" lærerne til at arbejde med dette med deres klasse, har jeg til emneugen i uge 2 forlangt at alle klasser lægger digitale produkter (billede, lyd eller video) ind på fællesdrevet, som så skal sættes sammen til en video. Derefter har jeg tilbudt, at jeg gerne vil komme ud i klasserne og give kurser, og alle lærere har sagt ja-tak (havde dog håbet at en enkelt eller to ville kunne klare det selv;-)

2 kommentarer:

Bente Østergaard sagde ...

På vores skole er vi også kommet frem til, at det er mindst lige så meget lærerne som eleverne, vi skal have lært "den nye teknologi". Vi har dog svært ved at finde tiden til at komme ud i klasserne, idet vi for det meste kun er èn på biblioteket, - det skal passe med vores egen undervisning, - det skal passe med den aktuelle klasses undervisning osv. For at undgå denne stressfaktor i vores hverdag i de kommende skoleår er vi i gang med at udarbejde en plan for skolens it-undervisning (selvom vi IKKE er pæd.it-vejledere!!!) Vi vil i denne plan fastsætte hvornår, for hvem og i hvad, vi kommer og "underviser". Og her skal læreren selvfølgelig deltage.

Christiaan Roos, CFU Aabenraa sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.