onsdag den 16. marts 2011

SMART Table på skolebiblioteket

I denne uge har vi et SMART Table opstillet på skolebiblioteket. Allerede to minutter efter opstilling var det i brug! Det er interessant at iagttage, hvordan både yngre og ældre elever (og lærere) hurtigt er i gang med at løse opgaver i fællesskab. Uanset om de arbejder med hinanden eller mod hinanden, er det altid i et kommunikativt fællesskab. Selvfølgelig udspringer en del af populariteten af nyhedens interesse, men jeg er nu alligevel overbevist om, at bordet rummer mange spændende muligheder for at udvikle collaborativ læring. Glæd jer, hvis I endnu ikke har haft fornøjelsen!

Ingen kommentarer: