fredag den 18. marts 2011

Vidensbrønd

Hjortebroskolen har fået en vidensbrønd, som er et interaktivt gulv, der giver mulighed for at skabe undervisning med leg og bevægelse.

Vidensbrønden skal gerne gøre læring både sjovere og mere alsidig og har både et fagligt fremmende formål, hvor der tages hensyn til elevernes forskellige læringsstile, men har også en social og pædagogisk funktion, som både kan bruges i undervisningen og i frikvartererne.

Den software der bruges til gulvet, er meget enkel at gå til og kan downloades af alle gulvets brugere. Det betyder, at elever og lærere selv kan udvikle spil på deres egne computere, som så kan spilles på gulvet.

Det interaktive gulv er udviklet af forskere ved Center for Interaktive Rum www.interactivespaces.net, Aarhus Universitet, Arkitektskolen, og Alexandra Instituttet i Aarhus i samarbejde med arkitektvirksomheden Arkitema, rådgivende ingeniørvirksomhed Søren Jensen A/S og Solutors og var muligt at realisere, fordi vi søgte Realkredit Danmarks Kloge m2 Pulje, som gav et bidrag på kr. 100.000,-.

Spillene vises vha projektion fra loftet og styres vha et webkamera, som følger de skygger, man laver på gulvet, som er omkring 2 x 3,5 m i billedstørrelsen.


Et enkelt og overskueligt kontrolpanel









Et spil-eksempel med taltastatur









Frikvartersspil









Et eksempel på et quizspil








Flere elever har allerede sagt: "Sådan et vil vi også have derhjemme!"

1 kommentar:

Johanne Jørgensen, Hertug Hans Skole sagde ...

- og flere lærere (inklusiv mig selv) har sagt det samme: So ein Ding müssen wir auch haben!